ANLÆGSGARTNER LENNARTH BAAGØE

Råd om græsplæne

Årets gang

Januar:

Gå ikke på plænen på denne tid af året undtagen for at rive blade. Få evt. græsslåmaskinen efterset og knivene slebet.

Februar:

Fordel efterladenskaber efter orme (små bunker af jord i tynde pølser) i græsplænen og lad dem indgå i plænens naturlige kredsløb. Klip ikke græsset endnu.

Marts:

Vedligeholdelse af plænen starter så småt i denne måned. Før du klipper plænen første gang, er det en god ide at “børste” den med en kost for at fjerne skidt fra overfladen.

Bagefter kan du rive den kraftigt med en græsrive, således at græsstrå og ukrudt rejses inden klipningen.

April:

Køb eller lej en vertikalskærer og giv græsset en grundig omgang på kryds og tværs. Husk at efterså. Det er den bedste (og mest miljørigtige) måde at forny og forskønne sin græsplæne på. Gød plænen for første gang. Klip plænen ugentligt men ikke under 4 cm.

Fjern ukrudt (evt. kemisk) og hold græskanterne trimmet.

Maj:

Klip plænen oftere hvis det er nødvendigt, og nedsæt gradvist klippehøjden til 3 cm.

Dette er den bedste måned til at bekæmpe ukrudt, da græsset er tørt men jordbundenfugtig.

Juni:

Det kan være nødvendigt at klippe græsset to gange om ugen, hvis jorden er fugtig. Hvis vejret derimod er meget tørt, skal græsset kun klippes en gang om ugen og klippehøjden skal hæves til 4 cm. Hvis der stadig er ukrudt i plænen bør bekæmpelsen gentages, dog ikke hvis det er en meget tør periode. Husk at trimme græskanterne. Ved Skt. hans kan græsplænen have godt af endnu en gang gødning.

Juli:

Klip græsset jævnligt og hold græskanterne tæmmet.

August:

Klip græsset jævnligt. En god periode for eftersåning.

September:

Nu skal græsset ikke længere klippes så ofte, og klippehøjden skal hæves fra 3 cm til 4cm. Hvis der er efterladenskaber efter orme i græsplænen (små bunker af jord i tynde pølser), skal disse jævnes ud inden græsset klippes. Hvis det er nødvendigt at topdresse plænene bør dette gøres nu. Plænen bør også gødes let i denne måned.

Oktober:

Den jævnlige klipning af græsplænen stopper normalt i denne måned. Hvis større reparationsarbejde på græsplænene er påkrævet, skal dette gøres nu. Det kunne f.eks. være udjævning af huller, eftersåning af bare pletter, fjernelse af fremmedartede græssorter etc. Nedfaldne blade skal fjernes og efterladenskaber efter orme jævnes ud.

November:

En let klipning af plænen kan være nødvendig – dog med meget højt klippeskær. Nedfaldne blade skal fjernes og efterladenskaber efter orme jævnes ud.

December:

Udover at fjerne nedfaldne blade er det bedst at holde sig væk fra plænen.

Få et uforpligtende tilbud

Hvis du har spørgsmål til vores services, priser eller åbningstider er du altid velkommen til at kontakte os via formularen herunder. Vi glæder os til at høre fra dig.

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

​Kan du ikke lide formularer?

Ring til os på tlf.: 20 64 81 93
​eller skriv en mail til lbat@lbat.dk

Har du spørgsmål eller
​ønsker du at høre nærmere?

Find vores kontaktoplysninger herunder.

Anlægsgartner Lennarth Baagøe

Bolbrovej 32B, 5882 Vejstrup

Klik her for rutevejledning

CVR: 19287475

Kontaktoplysninger

Telefon: 20 64 81 93

E-mail: bat@lbat.dk

Telefontider

Mandag - fredag: 08.00 - 16.00

Lørdag og søndag: lukket